10 af Shishkins mest berømte malerier

*Review af de bedste efter redaktionens mening. Om udvælgelseskriterierne. Dette materiale er subjektivt, er ikke en reklame og tjener ikke som en vejledning til køb. Du bør søge professionel rådgivning, før du køber.

Ivan Ivanovich Shishkin er en af Ruslands mest berømte landskabskunstnere. Hans værker har i høj grad præget den nationale kultur, og flere af hans malerier (især “Morgen i en fyrreskov”) er blevet et ægte symbol på den nationale kunst.

Ivan Shishkins subtile evne til at skildre naturen var allerede tydelig i hans ungdom. Mens hans våbenbrødre skabte inden for det kejserlige kunstakademis mure i Sankt Petersborg, rejste maleren konstant ud af byen for at tegne skitser fra livet. For eksempel blev et af hans mest berømte malerier, Fyrretræet på Valaam, skabt, mens han stadig var studerende.

I dag er Shishkin kendt af næsten alle indbyggere i det tidligere Sovjetunionen. Selvfølgelig er hans værk på mange måder blevet en del af den “kulturelle kode” takket være den massive. Billedet “Morgen i fyrreskoven” pryder f.eks. pakken med slik “Bjørne i skoven”. Men det er ikke det eneste værk, som kunstneren er berømt for. For dem, der ønsker at føle subtilt skønheden i den oprindelige natur, har vi samlet en rating af 10 mest berømte malerier af Shishkin.

Vurderingen er udarbejdet på grundlag af data fra søgemaskiner. Jo oftere billedet nævnes på internettet – jo højere er dets placering i top.

En oversigt over Shishkins mest berømte malerier

Nominering	sted	Arbejdet	rating
En oversigt over de mest berømte malerier af Shishkin	10	“Logning”	4.1
9	“Fyrretræer, belyst af solen”	4.2
8	“Skoven Dalai”	4.3
7	“Blandt slettedalen”	4.4
6	“Egetræsskoven”	4.5
5	“Ship’s Grove”	4.6
4	“I det vilde nord”	4.7
3	“Fyrreskov”	4.8
2	“Rye	4.9
1	“Morgen i en fyrreskov”	5.0

“Fældning af skoven”

Bedømmelse: 4.1

“Fældning af skoven” er et af de første malerier af den russiske maler. Ivan Ivanovich Shishkin malede det i 1867, kort efter at han var blevet færdiguddannet fra kunstskolen i Düsseldorf. Og det er med dette værk begynder Shishkins vej som maler, hvis malerier er domineret af billeder af den russiske skov.

Elementer fra Düsseldorf-kunstskolen er fremtrædende i “Skovhugningen”. En maler demonstrerer stadig sine færdigheder, mens hans egne talenter stadig er i sin vorden. På trods af den manglende handling er lærredet karakteriseret ved sin epicisme, hvilket kan ses i håndteringen af farver og rum samt i kompositionen. Der er et væltet fyrretræ i midten af billedet. Træet var ret ungt, og stubben siver stadig harpiks som blod.

Sammensætningen udfolder sig yderligere. Bag bækken kan man se bønder, der er i gang med skovhugst. En af dem er ved at forberede en lejr eller et ly for natten – baggrunden af kompositionen med den lidt mørkere himmel og træerne dækket af en let dis, antyder, at det er ved at blive sent.

Ligesom andre værker af Shishkin er “Skovhugst” fyldt med fine detaljer, der afspejler den russiske natur. Skoven, som for det meste er nåletræer, er gennemsat af sparsomme løvtræer, som tydeligvis mangler lys og næringsstoffer. En af birkerne i forgrunden er faldet ned og er rådnet op. Du kan se, hvordan en bæk, der strømmer over om foråret, underminerer rødderne – nogle af dem er allerede nøgne og er blevet et levested for svampe. I forgrunden kan du også se et nysgerrigt dyr, der er interesseret i et væltet træ.

Interessant nok blev “Skovhugst” udstillet direkte over for Vereshchagins “Krigens apoteose” under en af udstillingerne. Og kritikere har bemærket ligheden mellem lærrederne. Selv om der ikke er nogen direkte demonstration af vold i Shishkins maleri, er motivet i begge værker det samme – ødelæggelsen. I “Logging” brydes kompositionen af et ovalt, nyligt fældet fyrretræ, og det er ham, der står i centrum. Ligesom bjerget af kranier i “The Apotheosis of War”.

“Fyrretræer i sollyset”

Bedømmelse: 4.2

“Pines Under Sunlight”, malet i 1886, viser det fulde værd af Shishkins kreative stil og genre. Her efterligner han ikke længere de store lærere, men viser sit eget billede. Man kan se, hvor godt kunstneren arbejder med lyset – og det er solen, der er hovedpersonen i maleriet.

De mørke fyrretræer kunne have været hovedpersonerne – med al deres naturlige majestæt, en vis dysterhed og uudgrundelige visdom – men de synes at blive fejet væk af sollyset. Den ravgule farve dækker alt fra dødt græs til stedsegrønne kroner. Og kun de mørke skygger et eller andet sted i lærredets dybde skaber en følelse af rum og viser, at selv på lyse sommerdage kan solen ikke helt overtage scenen.

Det er utroligt, hvordan maleriets komposition udfolder sig, når man ser det. I forgrunden er der kun en skovkant. Men så fører farvespillet blikket dybt ind i den afbildede fyrreskov – og maleriet synes at åbne sig og afsløre flere detaljer. Skoven fremstår åben og uden mystik, enkel og genkendelig.

“Forest Dalai”

Bedømmelse: 4.3

I modsætning til det tidligere maleri i vurderingen viser “Forest Dali” kraften, dybden og mysteriet i den russiske natur. Dette kan i høj grad forklares med kunstnerens egen depressive sindstilstand, som gør, at hans værker fra begyndelsen af 1880’erne er præget af en vis dysterhed. Selvom maleren, der var forelsket i den russiske natur, ikke kunne vise den kold og uvenlig, er der øjeblikke af sorg i malerierne, som ved første øjekast er ret lyse og enkle.

Kunstneren var trods sit relativt korte liv to gange enkemand. I 1874, efter seks års ægteskab, døde hans første kone. Han blev far tre gange i dette ægteskab, men to børn døde som spædbørn. Efter at have overvundet sine prøvelser giftede Ivan Shishkin sig igen i 1880 med sin elev Olga Lagoda. Mindre end et år senere døde hun af sygdom og efterlod sig en lille datter.

Efter at have overlevet så mange dødsfald kunne Ivan Ivanovich simpelthen ikke skabe på samme måde som tidligere. Hans malerier fra denne periode er præget af dysterhed, og gennem den russiske naturs majestætiske skønhed formidler kunstneren sine følelser. “Forest Dalies”, der blev udgivet i 1884, viser Uralhorisonten – den luftige, lyse, næsten skyfri himmel står i skarp kontrast til den dystre fyrreskov. På dette maleri virker han særligt livløs og tom. Der synes ikke at være en sjæl her, kun endeløse graner til horisonten. Skovens livløshed understreges af en vigtig detalje – en fugls ensomhed, der svæver op i himlen.

“Midt i den flade dal”

Bedømmelse: 4.4

Stemningen i “Amidst the plain valley” kan synes at ligne stemningen i et tidligere maleri i denne kategori. Og det er ikke så underligt. “Midt i den flade dal” blev også skrevet i den dystre periode af kunstnerens liv – billedet så lyset i 1883.

Maleriets centrale tema er ensomhed. En majestætisk eg står midt på marken, hvor der kun løber en lille landevej forbi den. Træet er ensomt; der er intet i maleriet, der kan rime med det. Med sin tætte, udstrakte krone ser egetræet særligt dystert ud og skiller sig skarpt ud fra resten af kompositionen, som er skrevet i varmere og lysere toner.

Det er interessant, at inspirationen til maleriet kom fra et digt af samme navn af Alexey Merzlyakov. Den var dog let og lyrisk, for digteren skrev den i en periode, hvor han var forelsket. Senere komponerede Mikhail Glinka på grundlag af dette digt en sang, som senere blev næsten en folkesang i massebevidstheden.

Ligesom andre malerier af Shishkin er “Midt i dalen” kendetegnet ved stor detaljerigdom. I forgrunden kan du se en lang række engplanter. Men de viser også kunstnerens følelsesmæssige alvor – de bøjede ører, de knækkede stilke. Selve egetræet, der umiddelbart er i baggrunden, trækker kompositionen skarpt “ind i sig selv” og bliver værkets centrale billede.

“Egekrattet”

Bedømmelse: 4.5

Stemningen i “The Oak Tree” rimer på stemningen i “The Pines Under the Sun”. Lys og varme farver dominerer i begge værker. Og solen selv spiller den vigtigste rolle i kompositionen, idet den skubber andre elementer til side, og kun i dybden kommer skyggerne frem, som ikke ser dystre ud.

Og dette rim af stemninger er ikke overraskende. Begge værker er af den “afdøde Shishkin” og blev malet i 1887, da kunstneren kom ud af sin depressive tilstand. Derfor hylder malerierne den russiske natur og præsenterer den som venlig og åben.

Den dominerende nuance i “The Oak Tree Grove” er dog græsgrøn. Værket forestiller kanten af en løvskov på en lys dag, et sted i forsommeren. Det er derfor, at træernes kroner er lyse smaragdgrønne, og at græsset under dem er malet i varmere grønne nuancer. Maleriet er fuld af detaljer, hvilket er karakteristisk for Shishkin. Egenes revne bark, små blomster på engen og endda en lille dam – alt sammen indgår i den overordnede komposition, der viser skoven i sin uberørte, uspolerede skønhed.

“En skibsskov

Bedømmelse: 4.6

“A Ship’s Grove” er et af Ivan Shishkins sidste værker. Det blev malet i 1898, kort før kunstnerens død. I øvrigt forlod Shishkin vores verden siddende ved sit staffeli. Og mange kunstkritikere mener, at det er “The Ship Grove” (værkets fulde titel er “Afanasovs Ship Grove nær Elabuga”), der er kronen og kvintessensen af kunstnerens arbejde.

“The Ships’ Grove” er bemærkelsesværdig for sin fantastiske scenekonstruktion. Der er ikke tale om etuder fra livet i den russiske natur. Dette er et monumentalt lærred med klare planer og streng balance. Lunden, som består af store nåletræer med tykke stammer, virker ikke overvældende og virker ikke dyster og kold.

Denne effekt skyldes i høj grad, at der i forgrunden er en lille dam, et bagvand. En bro er spændt ud over det og viser, at stedet er beboet, og at der bor mennesker her, selv om de ikke er med på selve maleriet. Desuden er kompositionen badet i den varme sommersol – og derfor er den malet i bløde, gyldengule nuancer.

Nogle kunstkritikere siger, at “Shipyard Grove” blev kunstnerens afskedssang. I dette værk afpersonaliserede han definitivt og viste naturen, som den er, men med flere ekstra betydninger. Han forstod, at han snart ville være væk – men russisk kunst dør ikke, nye kunstnere vil komme til at erstatte den, og derfor er fyrretræerne omgivet af unge skud.

“I det vilde nord”

Bedømmelse: 4.7

“On the Wild North” er et af de få værker, som Shishkin har bestilt. På det tidspunkt, hvor det blev malet i 1891, var kunstneren allerede yderst populær. Hvert nyt af hans værker blev næsten øjeblikkeligt indløst, straks for at dekorere stuen hos en rig godsejer.

“I det vilde nord” blev til gengæld målrettet bestilt hos kunstneren af forlaget i Sankt Petersborg P. . Konchalovsky. Dette billede skulle pryde forsiden af M. Gavrilins og A. Stepanakerts samlede værker. . Lermontov. Den er endda opkaldt efter den første linje i den berømte russiske digters digt af samme navn.

Selv om “Vildmarken i nord” hører til Shishkins sene værk, er den præget af en dyster stemning. Maleriets centrale tema er ensomhed. Et ensomt fyrretræ, der fylder hele forgrunden, står i en uindtagelig kløft, omgivet af sne og mørke. En stor del af kompositionen er direkte inspireret af stemningen i Lermontovs digt, men kunstneren har gjort den mørkere og tungere.

“Fyrreskov”

Bedømmelse: 4.8

Fyrreskoven, malet i 1895, viser Shishkin som en professionel og erfaren kunstner med sin egen stil. Og det er mest levende i kompositionen.

“Fyrreskoven” er kendetegnet ved en bemærkelsesværdig ligevægt. Selv genstandene på den er arrangeret efter princippet om “det gyldne snit”. Kompositionens omdrejningspunkt er to store, flerårige fyrretræer, der er adskilt af en landevej og derfor er lidt forskudt fra siderne af den lodrette akse. Yderligere træer i baggrunden er også placeret symmetrisk (en plante til venstre og en til højre for fyrretræerne), hvilket øger balancen i kompositionen. Det mørke bånd af fyrreskoven er indrammet af en dybblå himmel og en lysegrøn-gul skovkant.

Andre elementer, der er karakteristiske for Shishkins sene arbejde, optræder også i dette værk. Lyset i billedet er tredimensionelt og trænger igennem træernes tykkelse. Stemning – fredfyldt. Du kan se det i de sporede hjulspor på landevejen over for bækken.

“Rye”

Bedømmelse: 4.9

“Rye” er et af kunstnerens mest levende og genkendelige værker, der hylder den russiske naturs skønhed. Men den er bedst kendt for sin mesterlige farvelægning.

Maleriets grundfarver er guld og blå. Det er klassiske farver i russisk kunst, som allerede blev brugt i ikonmaleriets tid. Den gyldne rug står i kontrast til de mørkegrønne nuancer af de omkringliggende planter (træer, der giver dybde til maleriet, og græs i forgrunden), men de overdøver ikke hinanden tonalt.

Kompositionen er bygget op efter princippet om det gyldne snit. Det vigtigste element, en mark med gyldne rugaks, er i den nederste tredjedel af maleriet. Den øverste del er repræsenteret af en dyb blå himmel, hvor der er mange blå nuancer. Træerne tiltrækker ikke for meget opmærksomhed, men skaber snarere volumen; maleriet virker rumligt og beskriver et uendeligt felt.

Samtidig er der en detalje i maleriet, der afspejler malerens personlige følelser. Et lille dødt fyrretræ i baggrunden ser dissonant ud og står i skarp kontrast til resten af kompositionen, der fejrer livet. Kort før maleriet blev præsenteret for offentligheden i 1878, led kunstneren mange personlige tragedier, hvilket afspejles i lærredets følelsesmæssige baggrund.

“Morgen i en fyrreskov”

Bedømmelse: 5.0

“Morgen i en fyrreskov”, malet i 1889, er det mest berømte maleri af Ivan Ivanovich Shishkin. Det er dog ikke kun kompositionen, der skildrer den russiske natur i sin mest levende tilstand, der har gjort den populær, men også den videre brug af. I dag kan man se “Morning in a Pine Forest” på chokoladepakker, på forskellige souvenirs og husholdningsartikler. Hun er blevet et sandt symbol på den russiske kultur i samtiden og afspejler sig også i moderne tider.

Det vigtigste træk ved maleriet er dets dynamiske komposition. Hvor kunstneren i tidligere værker indfangede den russiske naturs fredfyldte skønhed i statisk tilstand – skove, skovkanter, vandløb, marker og ensomme træer – er det her de legende unger, der er i fokus.

Desuden vækker arbejdet med lys også interesse. I modsætning til de andre malerier er solen her bogstaveligt talt i baggrunden. Den supplerer naturen, ikke dominerer den. Den centrale del af kompositionen er mørk og står i kontrast til baggrunden, men er ikke dyster. Og lad ungerne lege på det væltede fyrretræ – det er ikke træets død der er alvorlig, det er sangen om en ny livscirkel.

Interessant nok blev dette maleri ikke malet af Shishkin alene. Ivan Ivanovich var ikke selv dyreliderlig. Han kunne ikke male dyr – og ungerne på lærredet ser ud som om, de er levende. De tilhører nemlig en anden berømt russisk kunstners pensel, Konstantin Bogdanovich. . Savitsky’s. Men dens navn er blevet slettet fra tidernes morgen på grund af en samlers handlinger P. . Tretiakova.

Da Morning in the Pine Forest faldt i hænderne på P. . Tretjakov, samleren slettede den anden kunstners signatur. Som følge heraf har man længe ment, at jeg. . Shishkin er den eneste ophavsmand til maleriet. Faktisk malede han kun skoven. Men bjørnene er frugten af Savickis arbejde.