Sammenligning af DDR3 1333 og 1600 RAM | vigtige forskelle

Det virker umiddelbart lidt mere kompliceret at samle en computer end at samle et designkit. Du tager bare et mere moderne bundkort, sætter en rigtig sokkel-CPU i, et par RAM-kort, et grafikkort, en strømforsyning og en harddisk, kører det hele og sidder bare og udveksler beskeder i VK.

Men i praksis viser det sig, at der er mange detaljer, der skal tages hensyn til! For eksempel RAM-frekvensen. For at opnå ydeevne er det vigtigt at vælge de rigtige komponenter til opgaven, og hvis du har et stramt budget, skal du ikke gå ned i pris ved at købe et par hukommelseschips.

Så i dette materiale vil vi dissekere forskellen mellem DDR3 RAM 1333 og 1600, og hvad der er bedst at købe.

En lille smule teoretisk baggrund

Selv om udtrykket “clockhastighed” normalt er forbeholdt CPU’en, er det den vigtigste parameter, der bestemmer computerens hastighed og dens enkelte komponenter. Sandt nok, i forhold til andre funktionelle elementer, ikke kun selve “stenen”.

En computer er en informationsbehandlingsmaskine. Den overfører konstant store mængder data, lagrer dem forskellige steder og foretager alle mulige operationer med dem. Og data overføres på busserne.

Busser kan opfattes som ledninger, der går fra et computerknudepunkt til et andet. F.eks. fra RAM til CPU’en. Eller fra harddisken til chipsettet og derfra videre til grafikkortet. Selve dataene er kodet som et digitalt signal eller som strømimpulser. Der er strøm i bussen – “en”. Ingen strøm – “nul”. Og alt dette bliver så bearbejdet og omdannet til velkendte ting. F.eks. i disse breve.

Ikke desto mindre har et sådant system et problem – hardwaren skal “blive enige” om et tidsinterval for at blive betragtet som et signal. Der er en strøm og der er en strøm. Det er en? To? Otte? Løsningen består i at spørge bussen med en bestemt frekvens.

Lad os sige, at der er indstillet en afstemningshastighed på 200 gange i sekundet. Hvis der hele tiden var strøm i bussen, betyder det, at der ankom 200 “enere”. Og denne samplingfrekvens er clockfrekvensen (TC).

Jo højere clockfrekvens– jo flere data kan overføres på bussen pr. sekund. Før udvekslingen af oplysninger “forhandler” komponenterne imidlertid igen PM. Processoren meddeler chipsettet, at den kan modtage data 3200 gange i sekundet (3,2 GHz). RAM – det er 1.600 gange i sekundet (1,6 GHz). Og så bestemmer chipsettet, med hvilken hastighed der skal sendes hvad til hvem.

En computers samlede hastighed bestemmes altså ikke af processorens TH (som mange misforståelser hævder), men af TH for den langsomste af busserne. Du kan smide en Intel Core i9-9900KS, 64 GB af de hurtigste “RAM” i DDR4-familien og NVIDIA GeForce RTX 2080 Ti Founders Edition i, og sætte en IDE-harddisk ovenpå – og den elendige computer vil halte og hænge som i 90’erne.

Og nu kan vi gå direkte til RAM.

DDR3 1333 RAM

DDR3 1333 RAM arbejder ved en clockfrekvens på 667 MHz. Drevets faktiske clockhastighed er 1333 megatransfers pr. sekund. Det svarer til 1,3 millioner signaler i sekundet.

Denne THR sikrer høj pålidelighed af RAM. Desuden varmer selve stikkene kun lidt op, hvilket er meget vigtigt for systemer med dårlig køling af disse komponenter.

667 MHz HF er tilstrækkeligt til kontorcomputere og nogle gamle spil.

DDR3 1600 RAM

1600 DDR3 RAM med 800 MHz. Den faktiske drevhastighed er 1600 megatransfers pr. sekund.

En sådan PM giver en ret høj ydeevne. Hvis chipproducenten har taget sig af kredsløbene, vil opvarmningen desuden være ubetydelig, hvis der er taget hånd om kredsløbene. Men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at implementere separat styring af luftstrømmen.

800 MHz er godt nok til nogle ældre spil (i 2019, når DDR4 er almindeligt udbredt) og til krævende computerarbejde som arkivering eller dekomprimering af arkiver.

Hvad er forskellen, og hvilken en skal du vælge??

Så forskellen mellem 1333 og 1600 ligger i clockhastighed og varmehastighed. Og dermed også i præstationerne.

Valget er dog ikke så let, som det lyder. Sagen er, at med udgivelsen af DDR3-hukommelsescontroller er indbygget direkte i processoren. Og den maksimale kompatible PM bestemmes af denne chip.

F.eks. er Intel Core-processorerne i Ivy
idge viser et kraftigt fald i ydelsen ved opgradering til 1333. Dette viser sig både i databehandlinger (arkivering/afarkivering) og i spil. Men AMD Phenom “chips” kan i princippet ikke køre med 1600 uden multiplier oplåsning.

Så for at vælge RAM skal man overveje kompatibiliteten med den planlagte (eller eksisterende) processor. For Intel Core-familien er det bedre at vælge en højhastighedskobling – risikoen for fejlberegning er minimal. Og for AMD Phenom er det måske for meget spild at købe 1600.

Lad os sammenligne typer af “RAM”.

Det er også værd at huske på, at hastigheden på alle hukommelseskort bestemmes af hastigheden på den laveste. Så hvis du f.eks. har tre 1600-kort og et 1333-kort, vil den maksimale hastighed være præcis 1333.