Sådan bliver du realistisk: 7 effektive tiltag

Vi lever alle i en halvidealistisk verden, som er skabt af vores individuelle opfattelser og dominerende tankegang. Nogle gange går dette ubemærket hen og er ofte årsag til konflikter og misforståelser. Man kan ikke gøre alle tilfredse, men for din egen skyld kan du prøve at se mere realistisk på tingene.

Psykens beskyttelsesmekanismer er vante og behagelige

Det er behageligt nok at blive bag kulisserne i det virkelige liv for at sikre en anstændig levestandard og forståelse. Du har ret til at prædike dine egne værdier og overbevisninger, så længe de hjælper dig med at kommunikere og udføre dine daglige opgaver. Men nogle gange er der behov for at ændre den vante livsstil.

Virkelighedsundgåelse er en forsvarsmekanisme i psyken, når en person skaber en intern stabil model for tænkning og adfærd og fortolker, hvad der foregår ved at tilpasse eksterne faktorer til den.I sådanne situationer er der behov for psykologisk beskyttelse:

1. der er farlige, uforudsigelige elementer i kommunikationen, som komplicerer den psykofysiologiske tilstand;

2. der er et ønske om at udjævne, neutralisere kriser og fremprovokere fænomener med et minimum af indsats.

Komfort og tryghed er grundlæggende menneskelige behov; konstante konflikter og stress udmatter psyken, og der opstår et ønske om at tage afstand, at gemme sig væk. Alle forsvarsmekanismer aktiveres af ubevidste impulser, der får en person til at flygte og gemme sig. Psykologiske beskyttelsesmekanismer bidrager til at “afbøde” konsekvenserne og give dem en tålelig værdi, hvis deres indvirkning på situationen ikke kan fjernes helt.

Individet er tvunget til enten bevidst at overvinde de problemer, der opstår, eller at undgå at engagere sig i en forvrænget fortolkning inden for rammerne af sin egen virkelighed. I processen med at løse et problem, en kritisk modsigelse, en uoverensstemmelse i livet, skal vi reagere på en eller anden måde, træffe ansvarlige beslutninger. Derefter er det nødvendigt at gennemføre planerne, få resultatet og evaluere effektiviteten. lang og kedelig, er det lettere at lade som om, at der ikke sker noget.

Hvis man ikke kan reagere hensigtsmæssigt på forholdene, må man skabe en fiktiv, behagelig virkelighed uden irriterende omstændigheder. På den måde kan følgerne af psykologiske traumer forebygges, og en stabil selvopfattelse kan opretholdes.

Selvopholdelsesinstinktet kommer nogle gange i vejen

Psykiske forsvarsmekanismer er et selvregulerende system, der er nødvendigt for at eliminere negative, traumatiske oplevelser. Alle stræber efter at skabe en stabil og forudsigelig tilværelse for at kunne reagere på ydre påvirkninger med mindst mulig energiudnyttelse.Derfor dannes der stabile måder at bevare sig selv på:

1. maskering, der eliminerer stressende kilder fra den bevidste del af sindet, hvilket giver dem en “ulovlig” status;

2. ændring, transformation af negative oplevelser, omjustering af opfattelsen for at undgå stress.

Denne tilpasning er med til at skabe ens eget adfærdsmønster baseret på frygt og vanemæssige adfærdsmønstre. Men det virkelige liv er ikke så truende som tidligere, i forrige århundrede, hvor man måtte kæmpe mod sult, sygdom, fattigdom, usikkerhed i hjemmet. Men vores hjerne mistænker af vane alle, stoler ikke på nogen, moderne neurotikere kan fortolke en ganske uskyldig bemærkning som et alvorligt “angreb” og foreslå en hel strategi for svar.

Beskyttelsesmekanismernes bufferfunktion hjælper med at forene personlige behov og opfattelser med livets realiteter. Den snedige, forsigtige hjerne muliggør en dynamisk personlig udvikling for at tilpasse sig miljøet og samfundet bedst muligt. F.eks. ændrer religiøse mennesker villigt deres trossystem for at drage fordel af den mest avancerede videnskab og teknologi.

Psykologisk beskyttelse har naturligvis ædle mål: at reducere alvoren af psykologisk lidelse, at regulere niveauet af følelsesmæssig spænding. Men med tiden mister den sædvanlige beskyttelsesregulering sine terapeutiske egenskaber og bliver en lindrende reaktion. Denne form for beskyttelse har en kort rækkevidde og kan ikke føre til en radikal ændring af ens holdninger.

Opfattede og reelle konsekvenser

Regelmæssig undertrykkelse af negative følelser fører til apati og følelsesmæssig udbrændthed, når den generelle dybde af opfattelsen mindskes, og positive, glade følelser svækkes. Psyken er organiseret på en sådan måde, at den ikke kun er indstillet på at overføre positive følelser; nervesystemet er også i stand til at opleve stressende og ubehagelige følelser.

Spørgsmålet er, hvordan man reagerer hensigtsmæssigt og håndterer følelserne, ikke hvordan man undgår dem for at slippe af med “unødvendige” chok og lidelser. Smagsvariation kan kun opleves ved hjælp af “bitter” og “sød” receptorer. Psykobeskyttende virkemåder blokerer improvisation, kreativitet, kreativitet. Individet ophører med at være forfatter af sin egen biografi og tilpasser sig bevidst en andens manuskript inden for familien eller den sociale referencegruppe.

Den negative værdi af en sådan beskyttelse er også tydelig på det individuelle niveau, fordi den enkelte oplever en vis lettelse og ignorerer de reelle konsekvenser. Illusorisk, kortvarig lindring giver ikke endelig ro og tryghed. Men den anvendte forsvarsteknik bliver fast, som en nyttig adfærdsmæssig færdighed, som en vane til at overvinde lignende situationer, fordi den minimerer energiforbruget og tidstabet.

Lad os se på, hvem der har skylden

Brug af psykologiske forsvarsmekanismer afslører en mistroisk og ængstelig opfattelse af omgivelserne. Sociale forandringer og udvikling påvirker også den individuelle psykoreguleringsmåde. Beskyttelsesmekanismer er indbygget i både normal og unormal adfærd, det er en bufferzone, en kontaktzone mellem det personlige og det offentlige rum. Ansvaret for den enkeltes mentale sundhed er således delt mellem ham og hans omgivelser.

Nogle personer bliver meget dygtige til at producere personlige forsvarsmekanismer for at flygte fra et “angreb”. Vanlige ubevidste impulser dikterer nye motiver, overbevisninger og holdninger.

Vi foreslårNogle psykobeskyttende mekanismer,som hjælper til at vende tilbage til virkeligheden.

1. overvurdering– Reduktion eller overdrivelse af virkelige begivenheder og relationer. Mennesket fortolker sine handlinger meget selektivt, forsøger at handle i en ideel, smuk rolle. Hvis du f.eks. har krydset en gammel kvinde på den anden side af gaden, kan du nu fortælle hende, at du er engageret i gerontologi og menneskehedens frelse.Handling: Håndter dit cv eller lav det om (alder, uddannelse, erhvervserfaring, lønniveau, civilstand) – det er din bagage fra det virkelige liv. Overdrevne fordele gør det svært at koncentrere sig om at forbedre sine kvalifikationer eller nå vigtige mål.

2. Afvisning– nægter at anerkende, at der er reelle problemer, at engagere sig i selvrefleksion for at identificere ubehag, ubehagelige ting. Det er bedre at glemme alt og sige, at det ikke er sket. En person kan f.eks. skjule for sig selv eller andre, at han er blevet fyret, fordi han er uegnet til sit job; det er bedre at sige, at han har “lagt sig ud med cheferne”.Handling: Lav en liste over skjulte problemer og konflikter, begyndende i en bevidst alder. Det er lettere at indrømme, at du er i stand til at stjæle tre rubler fra dine forældres lomme eller løbe væk fra dit eget bryllup.

3. Regression– anvende tidligere tænkning og adfærdsmekanismer på de ændrede omstændigheder. Du kan ikke bruge hele dit liv på kun at kende multiplikationstabellen eller bruge teenagejargon. At skulle øge kvalifikationerne, ændre kommunikationsmåden, hvis du ændrer dit aktivitetsområde eller får nye familieforhold.Handling: Skriv ned, hvilke dramatiske ændringer du har oplevet i dit liv for nylig (1-2 år). Angiv foran hver enkelt af dem, hvad der er ændret i din adfærd på grund af dette, og hvad der skal ændres, det viser sig, at der er meget arbejde at gøre.

4. Rationalisering af– evnen til at retfærdiggøre enhver handling eller passivitet, til at give den en meningsfuld mening. Jeg forsøger ikke at få et nyt job, for der er ingen passende ledige stillinger, og der er ingen til at vande blomsterne. Handling: Skriv de 5-6 kritikpunkter ned, som du oftest hører fra folk omkring dig (venner, familie, kolleger). Sæt en score på 10 på hver af dem, hvor retfærdige de er, og tænk over, hvordan du kan anvende dette.

5. Sublimation– Omdannelse af energi til lediggang, ligegyldighed, ligegyldighed. I sin fritid ville han samle et herbarium, men i virkeligheden nåede han kun at gå til det nærmeste supermarked. Kan siges at beskytte mod “overophedning”, at lagre energi. Ja, men af en eller anden grund gentager denne situation sig altid.Aktion: Skriv dine tre største og mest ambitiøse drømme ned (at blive en succesfuld fisker, at eje en flåde af notfartøjer til tunfiskeri, at oprette en tunfond). Skriv tre praktiske mål under hvert af dem; skriv tre mål under hvert af dem. Tjek, hvor du står, eller om dine livsmål er et fantasifoster af din vildeste fantasi og vildeste fantasi.

6. Selvovervågning– En meget almindelig psykologisk modifikation, hvor en person tilskriver sin modvilje mod at reagere og handle til rigid selvkontrol. Som om han næppe kunne holde sig fra at få en anden videregående uddannelse, og hvad skal han bruge den til?.Handling: Lav en liste over 5 eller 6 presserende problemer, og skriv en score på en 10-punktsskala for hvert af dem, i hvilken grad du kan påvirke situationen. Du vil måske blive overrasket over resultatet, og du vil måske blive nødt til at genoverveje din egen betydning i verdenspolitikken og i den russiske liberalismes historie.

7. Selvisolation– Selvfjerning fra virkeligheden, opgivelse af personlige og sociale relationer. Således fjerner en person på forhånd de spændte, ængstelige øjeblikke, som oftest er forbundet med lavt selvværd.Handling: Udvid din kontaktbase, f.eks. kontakt 10 fremmede hver dag på et dating-site eller på gaden. Der vil være de gode, de onde, de sympatiske og de tilbagetrukne. På den måde vil du indse, at ingen behøver at smile til dig, men at der er mange mere behagelige og venlige mennesker. Du vil blive mindre modstandsdygtig over for kommunikation, udvikle nye ambitioner og kontakter.