Pakistans 15 bedste seværdigheder

*Redaktørens bedste valg. Om udvælgelseskriterierne. Dette materiale er subjektivt, er ikke ment som en reklame og tjener ikke som en vejledning til køb. Rådgivning er nødvendig før køb.

Pakistan er ikke et populært rejsemål. Nogle dele af landet er farlige at besøge på grund af militære konflikter. Men her, nær Tibet, findes monumenter af de mange kulturer og civilisationer, der har eksisteret i denne region i 5000 år. Pakistans hovedstad, Islamabad, og byerne Lahore og Karachi byder på en række turistfaciliteter.

Rangordning af de bedste seværdigheder i Pakistan

Nominering	placering	Den skelsættende	Bedømmelse
Rangordning af de bedste seværdigheder i Pakistan	1	Lahore-fæstningen	5.0
2	Faisal-moskeen	4.9
3	Badshahi-moskeen	4.8
4	Rohtas-fæstningen	4.7
5	Jinnah-mausoleum	4.7
6	Wazir Khan-moskeen	4.7
7	Mohatta-paladset	4.6
8	Shalimar Gardens	4.5
9	Mohenjo-Daro	4.4
10	Baltit-fæstningen	4.3
11	Lahore Museum	4.3
12	Derawar	4.2
13	Rawal-reservoir	4.2
14	Den gamle by Taxila	4.1
15	Daman-e Koh	4.0

Lahore-fæstningen

Bedømmelse af landemærker: 5.0

Den første ting at besøge i Pakistan er fæstningen i byen Lahore. Dette vartegn har en rig historie. Fæstningen blev først bygget i det 12. århundrede og var residens for Muhammed Guri, Gurid-familiens angriber. Da forbindelsesvejene mellem Persien, Indien og Tibet gik gennem Lahore, blev fæstningen erobret, ødelagt og genopbygget flere gange.

Det moderne udseende af dette vartegn stammer tilbage fra mogul-kejseren Akbars regeringstid i det 17. århundrede. Slottet, som blev bygget på hans initiativ, overgik alle tidligere versioner. Den er lavet af sandsten og brændte mursten, har en trapezform og dækker ca. 20 hektar. Det interessante ved den er dens usædvanlige arkitektur. Derudover er fæstningen berømt for sin have med vandfald og dekorative damme.

I den vestlige del af Lahore-fæstningen ligger Pearl-moskeen, en smuk bygning af Aleppo-glas og hvidt marmor. Den ligger nær Amalgiri Gate, som er hovedindgangen til fæstningen. I Sikh-tiden blev moskéen brugt som en bygning til statskassen, men den har nu genvundet sin religiøse betydning.

Faisal-moskeen

Bedømmelse af attraktionen: 4.9

Det er den største moské i Pakistan. Stedet ligger i hovedstaden Islamabad. Den er på 5000 kvadratmeter og kan rumme 300.000 tilbedere ad gangen. Det var et besøg af den daværende kong Faisal af Saudi-Arabien, der var drivkraften bag opførelsen af denne kæmpestore moské. Han foreslog og finansierede opførelsen af bygningen. I 1986 stod moskéen, der er tegnet af den tyrkiske arkitekt Vedat Dalokaya, færdig i 1986.

Det første, der straks slår en i øjnene, er moskéens usædvanlige form. Strukturens unikke udseende er en reference til billedet af beduinteltet, et symbol på nomadernes hårde men frie liv. Hovedbygningen med valmet tag har plads til 10.000 personer. Den har ingen kupler og buer og er omgivet af 4 minareter – slanke tårne, der er op til 90 m høje. Den imponerende struktur tiltrækker turister, men de er ikke de eneste, der kommer her – tusindvis af Islamabads muslimer besøger moskeen til daglige bønner.

Badshahi-moskeen

Bedømmelse af synet: 4.8

Lahore er Pakistans næststørste moské. Den blev bygget i det 17. århundrede under den sidste af mogul-dynastiet, Aurangzeb, under hans regeringstid. Det er således den sidste arkitektoniske præstation fra mogultiden og det vigtigste monument fra mogultiden. I det 19. århundrede, da Sikherne invaderede Lahore, blev moskeen brugt som lagerrum. Efter Pakistans uafhængighed blev den genindført for at opfylde sin religiøse funktion igen.

Landmærket ligger over for Lahore-fæstningen. Moskeen står på en høj platform, der hæver sig over byen. For at nå hovedindgangen skal man gå op ad 22 trin. Tre hvide kupler tårner sig op over bedehallen. De står i kontrast til de røde minareter, som moskéen har otte. Minareterne er også kronet med hvide kupler. Indenfor er der to haller – en nær og en fjern.

Moskeen rummer også et lille museum med relikvier fra islam. Den er placeret i det øverste niveau ved hovedindgangen. I alt 27 genstande er udstillet bag glasmontrer, herunder profeten Muhammads grønne turban.

Rohtas-fæstningen

Bedømmelse af synet: 4.7

Rohtas-fæstningen blev bygget i det 16. århundrede på initiativ af den muslimske krigsherre Sher Shah. Den store ringvej passerede i nærheden. Hovedformålet med bygningen var at beskytte området mod Humayun, den anden af mogulerne. Landmærket er opkaldt efter slaget ved Rohtas, hvor Sher Shah besejrede mogulhæren. Humayun var ikke i stand til at indtage fæstningen, fordi han blev besejret af en forræder, der åbnede portene for soldaterne.

Rohtas’ mure er op til 18 meter høje. Deres samlede længde er på 4 km. Otteogtres bastioner i form af en halvcirkel er bygget langs murene for at beskytte dem mod fjenden. Adgang er mulig gennem flere sandstensporte på forskellige sider. På tidspunktet for dens oprettelse var fæstningen en model af uindtagelighed, efter erobringen af mogulerne har bygget mange strukturer på dens model. Bygningen, der nu ejes af Pakistan, er åben for turister, der ønsker at beundre dens storhed.

Jinnah-mausoleum

Bedømmelse af attraktion: 4.7

Karachi, en havneby i det sydlige Pakistan, er hjemsted for graven for landets grundlægger, Muhammad Ali Jinnah. Det blev bygget for ikke så længe siden, i 1960’erne, og har fået et moderne udseende siden 1970. Det materiale, der er brugt til at bygge mausoleet, er hvid marmor. De mauriske buegange pryder bygningens fire sider og fører ind i bygningen. Dens vigtigste kendetegn er dens gigantiske kuppel, som også er lavet af marmor.

Graven står på en 4 meter høj platform, som er omgivet af en park. Bygningen er formet som et kvadrat med 75 meter lange sider. Kuplen er 43 m høj og rager op over hele byen og kan ses fra alle hjørner. Indenfor hænger en stor krystallysekrone, som Kina har givet Pakistan, og der er også en sølvplade af Muhammed Jinnah. Til minde om nationens grundlægger besøges helligdommen af tusindvis af pakistanere hver dag.

Wazir Khan-moskeen

Bedømmelse af attraktionen: 4.7

Denne moské blev opført i Lahore under mogul-kejseren Shah Jahan. Byggearbejdet blev påbegyndt i 1634-1635, og 7 år senere stod bygningen færdig. Moskeen er opkaldt efter guvernøren i Lahore, som blev kaldt Wazir Khan – det første af ordene betyder “minister”. Bygningens stil er typisk mogul-stil, og den er udsmykket med fresker af håndværkere fra Lahorea.

Graven for Lahores hersker Sayed Muhammad Ishaq findes i gården. Indgangen til moskéen har kupletårne på begge sider. Landmærket har stadig samme udseende som for 400 år siden. Der afholdes stadig gudstjenester her, og turister kan kun komme ind mellem gudstjenesterne. Moskeen besøges af muslimer fra andre lande og af folk, der er interesseret i historie eller bare kan lide usædvanlige steder.

Mohatta-paladset

Bedømmelse af attraktionen: 4.6

Paladset blev bygget i 1927 som bolig for Mohatta, en forretningsmand fra Marwar. Landmærket er beliggende i Karachi. Paladset er 1.720 kvadratmeter stort og har buede glasmalerier, ni kupler, et gelænder og blomstrede balustrader. Trapper, pejse og møbler indenfor er lavet af teaktræ.

I 1947, efter at Pakistan blev uafhængigt, husede paladset landets udenrigsministerium. I 1964 blev bygningen overtaget af Fatima Jinnah, lillesøster til statens grundlægger, Muhammad Ali. Efter Fatimas død blev paladset ejet af hendes søster Shirin Bai, som boede der, indtil hun døde i 1980. Indgangen til stedet var lukket indtil 1995, hvor det blev erhvervet af Sindh-provinsen og restaureret i løbet af fire år som en turistattraktion.

I bygningens stueetage er der rummelige værelser, hvor turisterne kan slappe af. De åbner ud til en terrasse, hvor du kan nyde panoramaudsigten over byen. Du kan også vandre gennem de underjordiske tunneler, der oprindeligt blev bygget til Mohattas kones palads for at sikre ankomsten til slottet.

Shalimar Gardens

Bedømmelse af attraktion: 4.5

Shalimar Gardens, et UNESCO-område på verdensarvslisten i Lahore. Oprettet i 1641-1642 under kejser Shah Jahan for at demonstrere mogulrigets magt. Haverne indeholder moskeer og paladser, dekorative damme og vandfald. De har geometrisk perfekte proportioner og skiller sig skarpt ud fra ørkenlandskabet.

Shalimar består af tre terrasser, der hver især er 4-5 m højere end de andre. For at give næring til planterne i det tørre klima er der i haven installeret en vandkanal fra Himalayas fod af Himalayas bjergskråning. Takket være dette er der rigeligt med vand: springvand, bassiner, kilder. Sammen med grønne områder minder maleriet om et islamisk billede af paradiset – hvilket tilsyneladende er det, som havens skabere hentyder til. De fremherskende planter er cypresser – de er et symbol på evighed – og citrustræer – deres blomster symboliserer ungdom. Dette bidrager til den filosofiske betydning bag haven.

Mohenjo-Daro

Bedømmelse af synet: 4.4

Mohenjo-Daro er en gammel ruinby, der blev bygget omkring 2600 f.Kr. Indus eller Harrapa tilhørte Indus-dalens civilisation, Indus eller Harrapa. Det menes at have været et administrativt center, hvor håndværk og handel blomstrede. Et halvt årtusinde efter at Mohenjo-daro blev bygget, gik civilisationen tilbage og byen blev forladt. Der er forskellige teorier om årsagen til dens undergang – oversvømmelse, en arisk invasion, nogle foreslår endda en atomeksplosion.

Området med de bevarede ruiner er på ca. 250 hektar. Stedet har et meget tykt kulturlag, op til 20 meter tykt. Man kan genkende to dele af bebyggelsen – det rektangulære citadel og den nedre bydel, som hver især er omgivet af høje mure, der må have beskyttet indbyggerne mod oversvømmelser. Mohenjo-Daro menes at have haft en befolkning på omkring 35.000 indbyggere. Nu er der ingen beboelige bygninger tilbage her, og ruinerne eksisterer kun som et historisk monument og en turistattraktion.

Baltit-fæstningen

Bedømmelse af seværdigheder: 4.3

Fort Baltit er et tibetansk bjergfort beliggende i den nordlige del af Pakistan. Cirkus har eksisteret i 700 år og går helt tilbage til det 14. århundrede. Den tibetanske arkitektur, der ligger i bygningen, giver den et usædvanligt og mærkeligt udseende. Men for sin tid var det meget praktisk og kombinerede funktionalitet med sikkerhed. Dalen nedenunder er tydeligt synlig fra dens mure, hvilket gør den til en strategisk vigtig bygning.

Fortet tjener som et monument over feudalstaten Hunza, et lille khanat beliggende i Tibet i det nuværende Pakistan. Fortet tjener som et symbol på hunnernes magt og dygtighed. Med tiden er strukturen kun blevet mere kompleks, efterhånden som hver hersker har tilføjet flere og flere.

Khanatet faldt i forfald, og i det 20. århundrede var fortet forladt og skulle snart blive ødelagt. Fortet er imidlertid blevet bevaret og restaureret som et gammelt kulturelt monument, og dets bevarelse overvåges af de nuværende medlemmer af Hunz-stammen. Det er derfor, at attraktionen stadig tiltrækker turister den dag i dag.

Lahore Museum

Synsbedømmelse: 4.3

Lahore Museum blev grundlagt i 1864, og det er et af de ældste museer i Sydasien. Den har eksisteret i sin nuværende form siden 1894 – før det var den Punjab Exhibition Hall. En af museets første kuratorer var John Kipling, far til forfatteren Rudyard Kipling, John Kipling.

Lahore Museum har arkæologiske genstande fra forskellige tidsaldre, fra civilisationens begyndelse til middelalderen. Det er hjemsted for kunsthåndværk, fin kunst og historiske genstande. Af interesse er også samlingen af gamle græske og mogulske mønter. Der er døre og andre sikhiske træarbejder på museet. En af de mest berømte udstillinger er den sultne Buddha fra Gandhara.

Lahore-museet afspejler verdens kultur, ikke kun Pakistans. Det er f.eks. rammen for romanen Kim, som blev skrevet af Rudyard Kipling i 1901.

Derawar

Bedømmelse af attraktionen: 4.2

På Pakistans grænse til Indien ligger den uindtagelige fæstning Derawar. Bygningen er kvadratisk i grundplan og består af 40 runde tårne, der er forbundet af kampesten. Murene er 30 m høje og halvanden kilometer lange. Der er underjordiske niveauer, som er fulde af historier.

Bygningerne i området blev bygget gradvist gennem mange århundreder. Det første fort stammer tilbage fra mogulerne. Den nuværende bygning blev bygget i 1733, da Abbasi-dynastiet herskede i området. Fæstningen var stadig beboet i det tyvende århundrede og var stadig under genopbygning. Først i slutningen af sidste århundrede forlod militæret fortet. Turisterne kan nu gå frit rundt i fæstningen.

Dens nuværende tilstand er beklagelig. De underjordiske labyrinter er for det meste kollapset, og tårnene er også begyndt at smuldre. Det er en udfordring for lokalbefolkningen at restaurere dem; det er ikke sikkert, at UNESCO hjælper. Derfor er Derawar en seværdighed, som man bør besøge, før den forsvinder fra jordens overflade.

Rawal-reservoir

Bedømmelse af attraktion: 4.2

Det er også et sted i Pakistan, hvor du kan slappe af efter en krævende vandretur gennem historiske steder. Rawal er et reservoir, der forsyner de pakistanske byer Rawalpindi og Islamabad med vand. Området omkring reservoiret er anlagt – der er haver med træer, der blomstrer smukt, der er gyder og picnicområder. Her kan du fiske, mens du står på kysten, eller sejle i båd på reservoiret. Der er også private dykkerklubber og sejlklubber.

Reservoiret er også kendt for sit rige dyreliv. Rawal er et fantastisk sted at se på vilde fugle. Her overvintrer mange gråænder. I nærheden ligger Margalla Hills National Park, der er hjemsted for fyrretræer, stedsegrønne egetræer, leoparder, vildsvin, ræve, sjakaler, rovfugle og slanger. På trods af mangfoldigheden af dyr i parken er der relativt sikre vandrestier.

Den gamle by Taxila

Landmark Rating: 4.1

I udkanten af Islamabad ligger ruinerne af den gamle by, som engang var hovedstad for Gandhar-folket i Indien. Da Alexander den Store erobrede Islamabad i 327 f.Kr., boede der stadig mennesker her. Talrige statuer af den store erobrer, som er lavet af de lokale, minder os om det. I det 5. århundrede blev byen ødelagt af Hephthalit-stammen, og den er ikke blevet genopbygget siden.

Taksila er berømt for sine unikke Gandhara-skulpturer, bizarre arkitektur og andre eksempler på oldtidens kunst. I den vestlige del er der en statue af Buddha og hans stenbilleder. Der er også Dharmarajika Stupa i Taxila, hvor Buddha Shakyamuni blev begravet. Strukturen består af hovedbygningen, nogle små kapeller og et kloster. Der er andre bygninger, der er værd at se, som f.eks. kongens palads og Apsidal-templet.

Daman-e Koh

Bedømmelse af seværdighederne: 4.0

Daman-e Koh er en park på toppen af et af Margalla-bjergene, der ligger et par km fra Islamabad. Navnet kan oversættes fra urdu som “centrum af bakken”. Parken ligger 830 m over havets overflade – 150 m højere end den pakistanske hovedstad – og bruges derfor som et observationsdæk med udsigt over Islamabad. Her kan både turister og lokale slappe af.

Panoramaudsigt over Islamabad i den sydlige ende af parken. Herfra kan du beundre Rawal-reservoiret og Faisal-moskeen, der er omgivet af grønne træer. Der strejfer ofte aber rundt i parken, og nogle gange vandrer geparder ind – disse katte angriber normalt ikke mennesker, så du behøver ikke at frygte dem. I nærheden ligger det højeste punkt i Margalla Hills, Pir Sohawa, med en højde på 1.100 meter over havets overflade. Det er muligt, at Daman-e-Koh snart vil blive forbundet med Pir Sohawa med en svævebane.