*✅ Anmeldelse af de bedste ifølge redaktionen. Om udvælgelseskriterierne. Dette materiale er subjektivt, er ikke ment som en reklame og tjener ikke som en vejledning til køb. Specialiseret rådgivning er vigtig før køb.
Flagermus er håndvinger, de eneste pattedyr, hvor slagflugt er den primære måde at bevæge sig på, sammen med deres nære slægtninge, vingerne. Der findes mere end tusind forskellige arter af flagermus, hvoraf de fleste af dem er inddelt af zoologer i 17 familier. Disse dyrs udbredelse strækker sig til alle jordens kontinenter, undtagen Antarktis. De findes kun på tundraen, i polarområderne og på nogle øer i havet. Flagermus er nataktive og går i dvale om dagen, idet de vælger beskyttede steder i huler, træspalter og både over og under jorden i menneskeskabte strukturer. Da disse væseners skeletstruktur er ret skrøbelig og ikke tillader dem at bevæge sig på jorden eller skubbe sig af sted for at lette, sover de i en svævende stilling med hovedet nedad. Et andet unikt kendetegn er dens evne til at bruge ekkolokalisering til at orientere sig i mørke områder og til at finde bytte. Som rovdyr lever flagermusene primært af insekter, men større arter kan spise frøer, øgler, fisk eller små fugle.
I forhold til mennesker er flagermus ret harmløse og endda nyttige, fordi de regulerer bestanden af små insekter, hvoraf mange skader landbrugs- og skovbrugsindustrien. Men deres uhyggelige udseende og adfærd gjorde dem til genstand for myter og overtro, som senere afspejlede sig i populærkulturen. Dæmoner og drager er ofte afbildet med flagermuslignende vinger, og sagnomspundne vampyrer har en evne til at forvandle sig til disse dyr. Det indrømmes, at den store art ser skræmmende ud. Her er et udvalg af de største flagermus i verden.
En oversigt over de største flagermusarter i verden
Nominering | sted | Type | Længde | Vingefang | Vægt |
Vurdering af de største flagermusarter i verden | 1 | Kæmpe-Vesper | 10,4 cm. | 46CM. | 76g. |
2 | Stor harehøg | 13CM. | 32.5CM. | 80GR. | |
3 | Store hestesko-fugle | 7CM. | 40CM. | 30GR. | |
4 | Hvidvinget vampyr | 11,5CM. | 40CM. | 40GR. | |
5 | Bleg glatløbet | 13.5CM. | 38CM. | 44g. | |
6 | Australiens falske vampyr | 14CM. | 60CM. | 200GR. | |
7 | Stor skeandøje | 14CM. | 90CM. | 190GR. | |
8 | Bulldog-flagermusen | 15CM. | 60CM. | 190GR. |
Kæmpemæssige vesper
Bedømmelse: 4.3
Nyctalus lasiopterus er den største flagermusart, der findes i Rusland og Europa. Den store hesteskovesper findes også i Mellemøsten og Centralasien samt i den nordlige del af det afrikanske kontinent. Tyren har sit navn efter sine jagtvaner, da den er mest aktiv efter mørkets frembrud eller før daggry. Flagermusen kan have en kropslængde på op til 10,4 centimeter, et vingefang på op til 46 centimeter og en vægt på op til 76 gram. Karakteristiske træk er bl.a. afrundede ører og en rødbrun farve. Pelsen på baghovedet har en langstrakt manke. Orioler slår sig normalt ned i løvskove som isolerede, små populationer på 3-7 individer hver. Deler undertiden husly med andre flagermusarter. Den lever af biller, natlige sommerfugle og jager undertiden små fugle. Artens levetid er ca. 10 år.
Den store hare
Bedømmelse: 4.4
Nocti
Hestehøjflagermus
Bedømmelse: 4.5
Hesteflagermus (videnskabeligt kaldet rhinolophus ferrumequinum) adskiller sig fra andre arter ved at have en læderagtig, flad udvækst på næsen, som tjener til at fokusere de ultralydssignaler, der udsendes. Den store hesteskoæder har en kropslængde på op til 7 centimeter og kan nå et vingefang på 40 centimeter. En voksen fugl vejer omkring 30 gram og har en rødlig kropsfarve. Ungerne har en ensfarvet grå farve i begyndelsen. Hestesko-vampyrens syn er næsten forringet; for at kunne flyve er de næsten udelukkende afhængige af deres højt udviklede ekkolokalisering. Området er meget bredt: det omfatter næsten hele Europa, en stor del af Asien og Nordafrika. I Rusland findes de i Kaukasus. Hesteflagermus bygger huler, sprækker, miner og forladte bygninger. De lever af små natlige insekter. Hunner med kalve og hanner går i dvale i separate grupper. Levetiden er ca. 20 år, hvilket er lang sammenlignet med andre flagermus. Hestesko-karper er opført i Den Russiske Føderations røde bog.
Hvidvinget vampyr
Bedømmelse: 4.6
Diaemus youngi, også kendt som den hvidvingede vampyr, er hjemmehørende i de tropiske regioner i Syd- og Nordamerika, og findes mest almindeligt i skovene i Mexico, Venezuela, Brasilien og Peru. Om dagen foretrækker de at hvile sig i hulrum i store træer; sjældnere lever de i huler i kolonier på op til 30 individer. Den hvidvingede vampyr har en kropsstørrelse på op til 11,5 centimeter i længden og et vingefang på op til 40 centimeter, mens det største eksemplar vejer omkring 40 gram. Pelsen er brun med rødt skær, og vingerne er hvide langs kanterne og har en hvid membran – deraf navnet på arten. Den hvidvingede vampyr lever af blodet fra forskellige småfugle om natten, men hvis der er menneskelige bebyggelser i nærheden, går flagermusene over til husdyr, som er lettere tilgængelige som bytte. Zoologer anslår, at et gennemsnitligt individ drikker hundrede liter blod i løbet af sit liv (ca. 12 år). En vampyrkoloni i nærheden af en gård eller en landsby kan forårsage betydelig skade: immuniteten nedsættes hos de angrebne dyr, og bidsår kan tiltrække parasitter. I sjældne tilfælde bider hvidvingede vampyrer også mennesker, hvilket, selv om det ikke er farligt i sig selv, kan føre til infektion med infektioner, der bæres af flagermus.
Den blege, glatte næse
Bedømmelse: 4.7
Arten antrozous pal
Den australske falske vampyr
Bedømmelse: 4.8
Den australske falske vampyr er et medlem af den lancetformede familie, kollektivt kendt som macroderma gigas, og den lever på det store australske kontinent. Findes hovedsagelig i Queensland, Western Australia og Northern Territory. De mest almindelige skjulesteder for falske vampyrer er miner og huler. Lever også i regnskov og mangroveområder. Voksne kan blive op til 14 centimeter lange og vejer undertiden mere end 200 gram med et vingefang på 60 centimeter. Pelsen er askebrun i farven. De jager inden for et par km fra deres permanente opholdssted, og deres føde består af insekter, frøer, fugle og endda små flagermusarter. De dræber deres bytte ved at bide dem i baghovedet med deres skarpe hugtænder. Det er interessant, at den falske vampyr er i stand til at bære sin egen vægt i bytte.
Den store bladhoppe
Bedømmelse: 4.9
Vampyrumspektret findes på begge amerikanske kontinenter, fra Brasilien og Peru til det sydlige Mexico. Disse håndvingede flagermus tilhører den bladædende familie. De er omkring 14 centimeter lange og har et vingefang på 90 centimeter og en vægt på op til 190 gram. Bladhopper har et stort hoved med en langstrakt næse og store, afrundede ører. Deres kropsfarve er rødlig brun. De slår sig ned i skove eller moser og søger tilflugt i træhuler eller inden for menneskelige bygninger. Flagermus lever af krybdyr, padder og små pattedyr og bruger deres kraftige kæber til at dræbe deres bytte. Selv om de som alle andre medlemmer af slægten har fremragende ekkolokalisering og aktivt bruger deres lugtesans og synssans, når de jager. Få naturlige fjender, hovedsagelig ugler og vildkatte. Hanner og hunner af stor bladhoppe danner ofte par for livet, og de er også meget omsorgsfulde forældre.
Bulldog bat
Score : 5.0
Bulldog flagermus eller eumops perotis er store, med en længde på ca. 15 cm og et vingefang på ca. 60 cm og en vægt på ca. 190 gram. Deres krop er dækket af korte og bløde hår og de har en lang hale (op til 8 cm). De smalle vinger, der er tilspidsede mod spidserne, gør hyppige og hurtige bevægelser mulige; som følge heraf kan bulldog-flagermusen jage byttet med en topfart på op til 95 km/t. Findes på den vestlige halvkugle i tropiske skove samt i de subtropiske områder i det europæiske Middelhavsområde og i Afrika og Australien. Lever i huler, hule vægge i store træer, under trækroner, i klippespalter eller under hustage. De lever i mange kolonier. Arten har et veludviklet ekkolokaliseringsapparat, og dens hvin kan høres på op til 300 m afstand. Deres føde består hovedsagelig af store insekter. Bulldog flagermus går ikke i vinterhi om vinteren.
Hvad kendetegner de 8 største flagermusarter i verden? Er de udbredte i Danmark, og hvis ikke, findes der tilsvarende store flagermusarter her? Er der nogen unikke træk ved disse flagermus, som adskiller dem fra andre arter?