Ray Bradburys ni bedste bøger

*Review af de bedste ifølge redaktørerne. Om udvælgelseskriterierne. Dette materiale er subjektivt, er ikke ment som en reklame og tjener ikke som en vejledning til køb. Det er nødvendigt at rådføre sig med en ekspert før køb.

Ray Bradbury er kendt af alle, også af dem, der ikke har læst hans værker. Mandens navn har længe overskredet den skønlitterære genre. I dag er det en anerkendt legende i udenlandsk litteratur. Ray var engang ude af stand til at gå ind i militæret på grund af dårligt syn, udholdt den igangværende kolde krig hårdt, men formåede alligevel at overvinde vanskelighederne og opbygge en strålende karriere, der varede i over halvfjerds år. En lang række noveller, skuespil og romaner er kommet under forfatterens pen, hvoraf nogle er kommet på listen over must-read-bøger.

Bradbury så det moderne samfunds stigende fascination af forskellige gadgets og teknologi, så han frygtede virkelig, at det på et tidspunkt ville føre til alvorlige konsekvenser. Forfatteren dedikerede sine dystopier til emnet og var imod det elektroniske format af udgaverne af sine værker.

Vores eksperter har vurderet 9 Ray Bradbury-bøger, som alle bør læse.

Bedømmelse af de bedste Ray Bradbury-bøger

Nominering	sted	arbejdets titel	rating
Ray Bradbury’s bedste bøger Rating	1	“451 grader Fahrenheit.”	5.0
2	“Mælkebøttevin.”	4.9
3	“Marskronikkerne	4.8
4	“Midsommermorgen, midsommernat	4.7
5	“Og tordenen kom.”	4.6
6	“Mennesket i billeder.”	4.5
7	“Hele sommeren på én dag”	4.4
8	“Der er problemer på vej.”	4.3
9	“Døden er en ensom affære	4.2

“451 grader Fahrenheit

Bedømmelse: 5.0

Den futuristiske roman, en af forfatterens mest kendte, topper hitlisterne. Arbejdet er en del af læseplanen for mellemskolen. Bogen blev skrevet på blot ni dage i begyndelsen af halvtredserne, men dens relevans er ikke gået tabt med tiden, men er tværtimod blevet større. Ray var en fortaler for biblioteker og papirbogformatet. Jeg var bange for, at folk helt ville holde op med at læse litteratur. Bradbury lagde sin frygt og sin vision af fremtiden ind i værket.

Læseren præsenteres for en verden fyldt med tankeløs underholdning, hvor alles øjne er rettet mod fjernsynet. Folk taler ikke med hinanden, de tænker ikke, og de har ikke brug for litteratur. Der er ikke længere brug for brandmænd til at slukke brande, men til at brænde bøger, der er blevet anakronistiske. I et interview med Associated Press i begyndelsen af 2000’erne sagde forfatteren, at romanen var baseret på sande fakta og på det had, han følte til dem, der brændte bøger. Titlen har en særlig betydning, fordi 451 grader Fahrenheit er den temperatur, ved hvilken papir brænder.

Antiutopien handler om en regering, der forbyder folk ikke blot at læse, men også at opbevare værker, og det gør den angiveligt for det bedste. Hovedpersonen Guy Montag møder en dag en ung kvinde, som genopdager verden og får dig til at se på velkendte ting fra en anden vinkel. Arbejdet for en totalitær stat som brandmand fører Montag til et af de huse, hvor bøgerne er blevet fundet, men i stedet for at brænde det hele, tager helten nogle af værkerne med hjem, da han føler en uforklarlig trang og interesse. Fyr gemmer litteratur bag en ventilationsrist. Da han ser en kvinde brænde sig selv på en af sine vagter, beslutter han sig for at sige sit job op, men til at begynde med tager han kun en enkelt gang sygeorlov, som han vil bruge på at tænke over det og studere de bøger, der opbevares i huset. Hovedpersonen henvender sig til den gamle Faber, som tilfældigvis møder ham i parken, for at få hjælp. Efter en diskussion indgår de en pagt om at redde bøgerne. Gaius flytter derfor ind i modstandsbevægelsens lejr. Efter at være blevet involveret i dette farlige spil bliver han en frafalden, og nu skal hans hus brændes ned, efter at naboerne har anmeldt ham. Hvordan helten kommer ud af situationen? Uanset om han overgiver sig under pres fra myndighederne eller fortsætter med at kæmpe?

“Mælkebøttevin”

Bedømmelse: 4.9

Den anden linje går til en delvis selvbiografisk roman, der foregår i slutningen af tyverne i et fiktivt sted kaldet Green Town. Miljøet har en prototype – forfatterens hjemby Waukegan, Illinois. Læseren får mulighed for at genopleve en sommer sammen med en tolvårig dreng, Douglas, og hans tiårige ven. På siderne kan man se, hvad der kan ske i tre solrige måneder.

Fortællingen begynder med beskrivelser af rutinerne på det amerikanske landskab. Her er der ikke meget andet at finde end at lave vin af mælkebøtteblade. Denne proces bliver den centrale handling i historien. Vinen bliver ikke bare et reservoir for væske, men en metaforisk flaske for sommerens glæder. Selv på trods af manglen på det sædvanlige sci-fi-tema, som mange læsere af Bradburys bøger har, er magien i de almindelige livssituationer, der hvirvler rundt om drengen og hans ven, fascinerende. Det er umuligt at opleve sådanne følelser og følelser igen i en anden tidsalder, så drengene håber, at de positive følelser sammen med mælkebøttevinen nu er gemt i halvfems flasker.

Fortællingen består af flere små minihistorier, der bindes sammen af personerne. Talrige anmeldelser og anmeldelser har sagt, at læserne er slået af, hvor præcist forfatteren har formidlet sommerstemningen. For eksempel scenen med gyngen, hvor hele familien samles ved solnedgang, hvor de ser på den nedgående sol og lytter til syrenerne og cikaderne. Man behøver ikke anstrenge sig for at læse den, for når man læser den side efter side, vil man, ligesom man drikker af en slurk, mindes sin egen barndom, fyldt med uforklarlig magi. Velegnet til en bred læserskare.

“Marskronikkerne”

Bedømmelse: 4.8

Tredjepladsen går til romanen, som debuterede i halvtredserne. Det er denne bog, der har gjort Bradbury verdenskendt. Historien handler om mennesker, der militant koloniserer en utopisk marsiansk nation. Værket består af en kæde af indbyrdes forbundne historier, og hver af dem gør grin med samfundsmæssige emner, der var relevante dengang og stadig er det i dag – supermagtskampe om planeten, kapitalisme, racisme osv. .

Fra de første sider står det klart, at det ikke handler om Mars, men om Jorden, hvis ødelæggelse er forårsaget af menneskene selv. Handlingen begynder i slutningen af halvfemserne, hvor en enorm raket bygges, der kan rejse 60 millioner lysår for at nå den røde planet. Om vinteren bliver en ekspedition sat i gang, bestående af modige mænd, der tør være de første til at begive sig ud på en farefuld rejse. Forfatteren præsenterer læseren for en beboer fra Mars, fru K. Hun har haft mærkelige drømme om rumvæsner i flere nætter nu. Mens hun deler sin frygt med sin mand, nævner kvinden navnet på en fremmed, Nathaniel York, som er blandt de invaderende. Hr. K griner af den anden halvdelens luner, for mennesker med bleg hud og lyse blå øjne kan ikke eksistere, og der er ikke liv på Jorden på grund af atmosfærens uforenelighed. I mellemtiden fortsætter krigene på Jorden, og flere og flere byer bliver ødelagt. Amerika bliver bombet hele tiden, og Australien er næsten oversvømmet af konstante bombninger. Folk flygter til Mars for at blive reddet, men finder undergang. Ekspedition efter ekspedition bliver besejret, fanget i mærkelige omstændigheder. Læseren vil finde ud af, om mennesker kan kolonisere den røde planet, og hvilke vanskeligheder de vil støde på.

Bogen er skrevet i et interessant og lettilgængeligt sprog, og den er derfor let at læse. Vil appellere til alle elskere af rumrejser samt folk, der ønsker at se den moderne verden gennem Ray Bradburys metaforer.

“Midsommermorgen, midsommernat”

Bedømmelse: 4.7

Den fjerde plads i bedømmelsen indtages af et vidunderligt værk, om hvilket en anmelder sagde, at det er lige så berusende som “mælkebøttevin”, forfriskende som et æble og en abrikos, som vand, som man begynder at nippe til med tørst, når man vågner midt om natten, fra en kølig, tinskål. Læserne vil opleve at blive indlemmet i den unikke atmosfære i Greentown, hvor sommeren aldrig slutter. Bogen er en samling noveller, syvogtyve i alt, der bringer dyb mening og stemning fra varme dage.

Hver historie er fyldt med enkelhed og lethed, men der er en bagside af det, ellers ville det ikke være så interessant. Historierne er forenet af forfatterens skrivestil. Efterhånden som du fordyber dig i bogen, lærer du om personernes skæbner, der er sammenflettet med naturens grønne natur, kærlighed og død. I anmeldelserne bemærkes det, at historierne “Scream from Underground”, “All Summer in One Night”, “Fireflies”, “Anything Happens”, “Miss Bidwell”, “Seven Rivers”, “Autumn Day”, “In June, in the Dark of the Night”, “There and Back Again”, “Summer Walk” og “At the End of Summer” var de mest stærke. Alle historierne i samlingen ligner én, selv om de fortæller om forskellige personer og begivenheder. En af dem indeholder smukke allegorier om en ung piges ild og forelskelse; en anden er en inderlig kærlighedshistorie, hvor aldersforskellen ikke er nogen hindring, tværtimod; endnu en anden er følelsesmæssigt ligegyldig; den næste er en følelsesmæssig og erfaringsmæssig pointering. Der er forskellige slutninger, forskellige skæbner og vigtige passager i livet. Nogle af heltene snurrer rundt i en hektisk dans, mens andre roligt og dimensionelt lytter til fortidens ekkoer.

Der er ægte følelser og følelser her, som læseren gennemlever, og som til tider føler sympati og solidaritet, til tider frygt og spænding. På siderne i denne samling vil du møde velkendte figurer fra “Mælkebøttevin”. Bogen er fantastisk for dem, der elskede denne roman. Vi anbefaler at læse på en kølig, overskyet dag for at løfte humøret og mærke sommerbrisen med duften af urter og blomster.

“Og der var torden.”

Bedømmelse: 4.6

Den femte er en historie om en passioneret jæger, der er træt af den sædvanlige safari, så han går tilbage i tiden med et ønske om at jage en dinosaur. Reglerne er strenge, idet der kun må dræbes ét dyr. Historien er baseret på en teori kaldet “sommerfugleeffekten”, som antyder, at selv mindre ændringer i fortiden kan få katastrofale konsekvenser for fremtiden. Da historien blev skrevet, eksisterede begrebet ikke, så værket blev brugt til at henvise til kaosteori. I begyndelsen af 2000’erne blev der lavet en filmatisering af samme navn.

Amatørjægeren Eckels er blevet gjort opmærksom på reglerne af sin vejleder Travis – du må ikke forlade den særlige antityngdekraftsbane, for selv et græsstrå kan udløse en kæde af uoprettelige ændringer i fremtiden; dræbe Tyrannosaurusen, som snart vil dø af naturlige årsager; til sidst skal du fjerne spor af din tid i fortiden, herunder kugler. I begyndelsen gik alt efter planen, indtil en dinosaur kom forbi. Eckels havde ikke forventet at se et så stort bæst. Hovedpersonen er bange, og derfor forlader han stien og løber for sit liv. Mens resten af gruppen kæmper mod dinosauren, klatrer han ind i tidsmaskinen. Da de vender tilbage fra deres rejse, opdager jægerne en global ændring. Forkert præsident, sprog, selv mennesket og jordens atmosfære. Eckels opdager, at en af hans støvler har en knust sommerfugl på sig, som han ved et uheld knuste, da han gik af stien. Da Eckels indser alt det forfærdelige, beslutter han sig for at tage tilbage og rette op på tingene, men Travis tager pistolen.

“And Thunder Rocked” er lige så ubarmhjertig som tidens gang, et barskt værk, der viser, at nogle handlinger og fejltagelser ikke kan gøres, for det vil ikke være muligt at vende tilbage senere for at genopleve øjeblikket igen. Historien er lærerig og tankevækkende om menneskets tørst efter tom og til tider tåbelig og farlig underholdning.

“Mennesket i billeder”

Bedømmelse: 4.5

Sjettepladsen går til en samling af atten populærvidenskabelige historier skrevet i begyndelsen af halvtredserne. Forfatteren forsøger at se ind i den menneskelige natur for at forstå og beskrive årsagerne til visse handlinger. Kampen mellem psykologi og teknologi bliver kun stærkere og stærkere, samtidig med at læseren introduceres til en tatoveret vagabonds liv, med andre ord en mand i billeder. Bradbury tog denne figur fra en tidligere samling kaldet The Dark Carnival.

Kritikerne erklærer enstemmigt, at “Man in Pictures” er en samling af forfatterens kreative udfoldelser. De spørgsmål, der rejses på bogens sider, vil danne grundlaget for Rays fantasifilosofi. Historierne har et fælles tema, nemlig en malet mand, hvis kropsmaling kommer til live om natten og afslører for læseren til tider overraskende, så igen uhyggelige og skræmmende forudsigelser om fremtiden. Alle historierne er skitser fra en vagabond. For øjnene af os vil dukke op: et skræmmende Veldt; byen, der bebor mennesker; skræmmende marionetter, der drømmer om at tage originalenes plads; Jesus vil komme til Mars; det vil regne evigt regn på Venus; forfatterne vil flytte til den røde planet sammen med heltene i deres værker. Der vil ske mange flere fantastiske, smukke og forfærdelige ting.

Samlingen er fyldt med kosmos magi og menneskets laster. I anmeldelserne nævner læserne især seks historier: “Andre tider”, “Veld”, “Lektionens time”, “Betonblanderen”, “Katte og mus” og “Kosmonauten”. Selv dem, der ikke interesserer sig for fantasy, eller som anser genren for at være ret afslappet, vil nyde bogen.

“Hele sommeren på én dag.”

Bedømmelse: 4.4

Den syvende linje går til en historie om barndommens grusomhed. Historien handler om en situation, der ikke kun forekommer blandt børn, for følelsen af sort misundelse og ønsket om at gøre ondt til andre er til stede hos mennesker i alle aldre.

En simpel historie handler om en pige, der bliver udstødt i sin klasse. Den skole, der beskrives her, er på Venus, hvor regnen aldrig holder op, og hvor himlen er dækket af mørke, tunge blå skyer, der hænger lavt over de forbipasserende. Solen viser sig her kun en gang hvert syvende år og kun i nogle få timer. Af alle eleverne er Margot den eneste, der har set solen. Pigens liv på den regnfulde planet var dårligt, især med minderne om den varme, der udstrålede fra den store gule skive; om hvide, vægtløse skyer, der svævede hen over en blød blå himmel; om blide, varme stråler, der rørte hendes hud; om at lege tagfat i den friske luft frem for i fugtige underjordiske korridorer. Jalousi og had sætter sig i hjerterne på de børn, der blev såret over ikke at se den eftertragtede stjerne på himlen. Sådanne følelser får en til at gøre det mest grusomme mod Margot. I læseren kan dette medføre fordømmelse, men Bradbury viser, at det hele ikke er så ligetil, og måske har eleverne under andre omstændigheder ikke begået en sådan. Men sandheden er stadig urokkelig – situationen har fundet sted. Omvendelsen kommer først, når de mørke, våde gader bliver oplyst af børnenes første sol, men intet kan gøres om.

Selv om historien er kort, vil den ikke give slip i lang tid derefter. Anmeldelser og anmeldelser siger, at hver linje her er fyldt med mening, som du kan tænke over i timevis. Velegnet til en bred læserskare.

“Der er problemer på vej.”

Bedømmelse: 4.3

Den ottende bliver endnu en kort fortælling – en parabel. I modsætning til den foregående handler den om uhyggelige, skræmmende begivenheder. Den uhyggelige karrusel snurrer, når de første besøgende går ind i spejllabyrinten. Et festligt karneval udvikler sig til en tragedie, og den lille by, hvor det foregår, er overladt til onde kræfter. Kun beboere med et rent hjerte og en ren sjæl vil kunne redde sig selv og hjælpe andre med at undgå at blive forvandlet til forfærdelige zombier.

Læseren møder en mand i billeder og en gammel heks med øjenlågene syet sammen, samt mange andre freaks, der bor i en mobil forlystelsespark. Den tilsyneladende almindelige presenning er de sorte vinger af en gammel fugl; burene lugter af vilde blodtørstige dyr, karrusellen snurrer baglæns, og den spejlbelagte labyrint lokker og giver ikke slip. Løftet om gratis billetter og sjov bedøver byens indbyggere, som lever i forventning om den kommende begivenhed. Hvis det ikke var for de to drenge, som er venner og følger hinanden overalt, kunne det være endt meget slemt. Kammeraterne, den ene med hår så hvidt som plys og den anden så sort som tidsler, afdækker det frygtelige mysterium om karnevalet og den ondskab, det bringer med sig. Forfatteren opbygger gradvist frygt fra de første sider og forbereder læseren på, at der skal ske noget.

Denne historie handler om den evige kamp mellem det gode i lyset og det onde i mørket. Bradbury har fyldt historien med symbolik, for eksempel er drengene Willie Hallway og Jim Knitschel lyset og skyggen, og så er et svært valg i alles liv. Den negative hovedhelt, Mr Darke, er en koncentration af ulykke, som kun kan besejres ved hjælp af viden, venlighed, barmhjertighed og smil, for “lad ikke sorgen klamre sig til dine tårer, den vil få dig til at smile”. Anbefalet læsning for alle, især teenagere.

“Døden er en ensom affære.”

Bedømmelse: 4.2

Closing the rankings er en kriminalroman, der foregår i Californien i slutningen af fyrrerne i en by ved navn Venice. Der begås en række brutale mord, som har en utvetydig sammenhæng med hinanden. De tiltrækker sig opmærksomhed fra en ung, spirende forfatter (den prototypiske Bradbury). Sammen med detektiv Elmo Crumley forsøger forfatteren at finde ud af, hvad der skete. Bogen er baseret på virkelige mord, der blev begået i Los Angeles fra de toogfyrre til halvtredserne. Bradbury boede der på det tidspunkt og fulgte historien med uforbeholden interesse.

Begivenhederne begynder at udspille sig en regnfuld aften, da forfatteren kører i sporvognen og hører et opråb: “Døden er en ung ting!”. Bagefter opdager han et lig af en mand i en kanal. Når en politibetjent ankommer på stedet, forsøger han at bevise, at dødsfaldet ikke var et uheld. Men efterforskeren er i første omgang skeptisk, og først da ligene dukker op et efter et, tager han efterforskningen på sig. Hovedpersonen, som et kreativt individ, er lidt ude af denne verden, hans opfattelse af omgivelserne er helt anderledes, og foregår på et andet niveau. Crumley er også en usædvanlig detektiv, så de to arbejder sammen fra de første par minutter. Personerne har en stærk lighed, de har brug for hinanden for at bringe sagen til en vellykket afslutning. Det udelukker ganske vist ikke argumenter og uenighed. Personernes dialoger er fyldt med skingre vittigheder og vittige replikker, hvilket gør dem særligt interessante at læse.

Bogen er fuld af subtil humor, og selv midt i det tragiske i det, der sker, er der noget at smile eller grine af. Som mange læsere har sagt, har forfatteren skrevet et værk af noir. Og højdepunktet i teksten var atmosfæren og de interessante sammenligninger. Selv om detektivplottet udfolder sig langsomt, skærpes intrigerne for hver gang, så opmærksomheden holdes fanget. Anbefales til alle fans af detektivgenren.