Montessoriundervisning

Maria Montessori, der blev født i Italien i midten af det 19. århundrede, var den første kvinde i landets historie, der fik en doktorgrad i medicin.

Hun gik over i historien som en stor pædagog, der dedikerede sit liv til at udvikle og praktisere progressive metoder til at opdrage og uddanne børn. Hendes arbejde blev senere kaldt Montessoris pædagogiske system, og hendes design blev indført i mange pædagogiske institutioner rundt om i verden.

Montessori-systemet er baseret på, at barnet opbygger sin egen personlighed ud fra sit indre potentiale. I sine observationer af børn identificerede og studerede Maria Montessori i detaljer de særlige kendetegn ved børns mentale udvikling – aldersfølsomhed og absorberende tænkning.

Principperne i Montessori-systemet

Det pædagogiske system, som det skaber, er baseret på at maksimere sandsynligheden for, at et barn lærer selvstændigt. Systemet er tredelt og omfatter – barnet som sådan, barnets omgivelser og læreren. I centrum for systemet var barnet.

Der skabes et særligt miljø omkring barnet, hvor det får mulighed for at lære på egen hånd, blot ved at leve i det. Takket være det byggede miljø har børn mulighed for at udvikle finmotorik og sansning i overensstemmelse med deres alder, få erfaring med livssituationer, forbedre sig selv fysisk, lære at sammenligne og ordne forskellige ting og fænomener, der vedrører dem, og få viden fra deres egne erfaringer.

Det er pædagogens opgave at føre tilsyn med barnet og hjælpe det om nødvendigt. Essensen af Montessoripædagogikken er baseret på mottoet “Hjælp mig med at gøre det selv”.

Øvelser, der bruges i hverdagen

I løbet af deres første år i verden har børn en naturlig tendens til at ville bevæge sig. Børn nyder at bevæge sig rundt i deres omgivelser for at blive mere fortrolige med deres omgivelser og lære at bruge dem på en meningsfuld måde. Denne periode betegnes i systemet som en følsom periode i udviklingen af bevægelsespræcisionen.

I første omgang er alle barnets bevægelser akavet, ofte kaotiske og formålsløse, manglende harmoni. Indlæringsprocessen omfatter aktive motoriske færdigheder. Børns beherskelse af de første handlinger gør dem til kontrollerbare handlinger gennem målrettede øvelser.

For at nå disse mål og for at øge nøjagtigheden af barnets bevægelser skabes et forberedt miljø, der tager hensyn til barnets motoriske behov. I dette miljø, der passer til barnets fysiske evner og vækst, tilbydes de forskellige aktiviteter, som bidrager til at udvikle koordinationen og kvaliteten af de handlinger, de udfører. Materialerne og tingene i omgivelserne er valgt, så de svarer til de færdigheder, der skal bruges i hverdagen. Formålet med denne metode er at få børnene til bevidst at udføre aktiviteter med et klart mål for øje. Desuden skal øvelserne være sjove og fornøjelige.

Ud over individuel undervisning er der gruppe- og samarbejdsøvelser for børnene. Disse aktiviteter opbygger børnenes sociale færdigheder og forbedrer deres evne til at udtrykke deres meninger, fremsætte ønsker, finde fælles løsninger og generelt forbedre deres kommunikationsevner.

I sit system finder Montessori øvelser i dagligdagen, som delvist er almindelige i hverdagen. En voksen bør overvåge, hvordan barnet opfører sig. Senere lærer barnet at gøre tingene selvstændigt og har en følelse af selvværd og selvtillid, fordi det har lært at gøre de vigtige dagligdags ting på egen hånd.

Valget af materialer til aktiviteterne på dette område bør være passende med hensyn til farver, former og størrelser og appellere til børnene. Barnet nyder især de elementer af aktiviteten, som de møder i deres eget hjemlige miljø. For det helt lille barn er selve handlingen formålet med handlingen – det tørrer kun af lyst til at tørre uden at være knyttet til forventninger om resultater. Efterhånden som barnet bliver ældre, bliver resultatet fokus for aktiviteten.

Lad os opsummere formålene med aktiviteterne i barnets hverdag:

1. Organiser børns lyst og behov for aktivitet på et rimeligt grundlag.

2. harmonisere, koordinere og forbedre deres adfærd.

3. Styrke barnets selvstændighed, udvikle en følelse af selvværd og selvværd.

4. At forme barnets indre åndelige verden ved at indgyde det en fornemmelse af behovet for at interagere med resten af samfundet, at indgyde en forståelse for den specifikke kultur og universelle sociale adfærdsnormer.

Nedenstående er en beskrivelse af nogle daglige Montessori aktiviteter, som er tilgængelige for alle.

Hælde vand

Øvelsen er designet til børn omkring tre år, udvikler barnets bevægelseskoordinering og lærer det at navigere i sine omgivelser.

For at gøre det skal du bruge

1. en vandkande af gennemsigtig plast med en mærkning af væskestanden i den;

2. En beholder med en bred hals;

3. bakke;

4. En klud til at tørre vandet af med.

Sådan gør du øvelsen. Fyld vandkanden med det farvede vand op til stregen, da det vil gøre det vanskeligere at fylde den op. Placer beholderen og vandkanden ved siden af hinanden. Klassetabellen skal være i orden.

Praktikanten tager vandkanden i håndtaget, løfter den op og vipper den over beholderen, hælder langsomt vand, indtil beholderen er fyldt op. Med en let, rykagtig bevægelse føres vandkanden tilbage til sin oprindelige position. Tag kluden med den anden hånd og tør de vanddråber af, der blev spildt, før du hælder. Herefter skal eleven stille vandkanden tilbage på bordet og med det nu fyldte bæger hælde vandet i vandkanden, tørre det spildte vand af med kluden og sætte bægeret tilbage på sin udgangsposition.

Udøveren skal demonstrere øvelsen på en velovervejet måde, tage sig tid og gennemgå hver bevægelse omhyggeligt. For at skabe interesse fra barnets side er det nødvendigt at udføre alle operationer og demonstrere så meget som muligt deres ekstreme interesse i de udførte handlinger. Den indledende del af undervisningen bør ikke afbrydes, før barnet har forstået hele proceduren.

Læreren bør derefter bede eleven om at lave øvelsen på egen hånd og holde øje med, hvad han gør. Når barnet har behersket de grundlæggende teknikker, kan øvelsen fyldes med nogle variationer, for eksempel – øge antallet af beholdere eller tage en beholder med en mindre åbning til at hælde vand, for eksempel.

Rengøring (gnidning) af metaloverfladen

Øvelsen er rettet mod treårige og udvikler bevægelseskoordination.

Der er behov for læringsmateriale:

1. En speciel væske eller gel til rengøring af metaldele og -overflader i en beholder til opbevaring af den;

2. bakken dækkes med et klæde;

3. kasse med vat;

4. to beholdere – den ene til rengøringsvæske og den anden til brugte vatrondeller

5. en klud til at polere overfladen;

6. den genstand, der skal poleres, – af messing, uden pynt.

Rækkefølge af øvelsen. Sammen med barnet forbereder træneren området for at skabe den nødvendige stimulering til de kommende opgaver. arbejdspladsen skal være indrettet således, at de genstande, der anvendes i undervisningen, er inden for rækkevidde. Rengøringsvæske bør gives i en lille flaske, så størrelsen af flasken ikke gør det for vanskeligt for barnet at håndtere den. en voksen flytter den hen til barnet og holder den med hånden over låget. Derefter udsættes den på den klud, der er spredt ud til klassen, åbn låget (skru det af), hæld lidt rengøringsvæske (gel) fra det i beholderen og læg den tilbage i bakken igen efter at have lukket den.Det er nødvendigt at rette barnets opmærksomhed mod:

1. åbne flasken;

2. hælde væsken;

3. lukning (skrue i).

tag en lille vatkugle fra beholderen, vis den til barnet og begynd at gnide væsken langsomt og jævnt med roterende bevægelser på messingdelen. Den snavsede vat skal anbringes i en anden beholder. Barnets opmærksomhed skal fokuseres på færdigheden i at tage renseren i forhold til vatkuglens areal, hverken mere eller mindre.

Når det er tid for metalrengøringsvæsken at gå ud, tømmer træneren det, der er tilbage, og lukker flasken igen. Efter at have tørret væsken af overfladen med bomuldskuglen viser læreren det resterende snavs til barnet, tørrer overfladen med bomuldskuglen, indtil den er ren efter aftørring.

Når dette sker, er det nødvendigt at fastsætte overgangen til polering af metaloverfladen til barnet med en klud eller klud til polering af metal. læreren polerer den til højglans og viser resultatet til praktikanten. Instruktøren skal udtrykke interesse for det, han/hun laver, være omhyggelig, stille og roligt og uafbrudt i aktiviteten. Derefter foreslår læreren at gøre det samme med en anden metalgenstand, og læreren observerer, hvad eleven gør.

Øvelse giver barnet mulighed for ikke kun at beherske kurset og sekvensen af teknikker, der forbedrer bevægelseskoordinationen, men også at etablere et årsag-virkningsforhold i de udførte teknikker og handlinger i øvelsen.

Ved afslutningen af lektionen vises det den studerende, hvordan han/hun skal rengøre de anvendte genstande og materialer, lægge dem væk og gøre plads til lektionen. Først da er lektionen afsluttet.

Klassen kan gøres mere kompliceret ved at bruge mindre, enten deformerede eller dekorerede metalgenstande. I praksis kan det være bestik eller dørhåndtag.

Konservering og pleje af friske blomster, der er blevet afskåret

Klasserne organiseres med et barn på 3 år og derover. Klassen udvikler æstetik og bevægelseskoordinering, introducerer barnet til det generelle koncept om plantevækst og viser, hvordan man danner en buket.

Til kurset skal du bruge:

1. friske blomster, der er blevet skåret for nylig;

2. en lille spand;

3. skovlning;

4. saks;

5. vandkande;

6. flere vaser i forskellige former og størrelser;

7. stykker af plastmåtter på en bakke;

8. en beholder til “produktionsaffald”;

9. klude.

Procedure, der skal følges af barnet. Forbered rummet sammen med dit barn ved ikke at forsinke processen og ved selv at udføre nogle af aktiviteterne, så barnet bevarer interessen for det, det skal lave.

Læreren lægger de afskårne blomster på en flanel og placerer andre genstande inden for barnets synsfelt, idet han/hun placerer dem på en ordentlig måde for at gøre det lettere for barnet at fortsætte.

På instruktørens opfordring fylder barnet vasen halvt op med vand. Vælg en passende vase til blomsterne sammen med dit barn. Læreren tager vandkanden i den ene hånd, tager med den anden hånd en foldet klud og trykker den let på forsiden af kanden, så der løber vanddråber af, og hælder så meget vand i vasen, som der er brug for til de afskårne blomster. Vis derefter barnet mængden af vand i vasen for at se, hvor meget vand blomsterne har brug for. Læreren tørrer det vand op, der er blevet spildt på voksdugen.

Derefter tager træneren blomsterne en efter en ved at fjerne de nederste blade fra dem, og ved at skære enden af stilken skråt af, sætter han/hun dem i en vase og fortsætter sine handlinger, indtil der er dannet en buket i vasen. Tag nok blomster med til lektionen, så barnet kan lave alle trinene selv med en anden vase. Ved afslutningen af undervisningen ryddes området op i samarbejde med underviseren.

Du kan også fortsætte med at lære om blomsterpleje, når blomsterne har stået i vasen i lang tid. En anden form for aktivitet kunne være at lave en buket ved hjælp af et substrat, der er imprægneret med vand, hvori der sættes blomster.

I den daglige praksis kan disse lektioner være nyttige til at dekorere bordet eller rummet med blomster, f.eks. til en fødselsdagsfest.

Pladsen tillader ikke, at jeg udlægger alle Montessori-pædagogikkens metoder, men det er muligt at bruge disse oplysninger til at forsøge at arbejde med et barn og efterfølgende fortsætte dets udvikling i denne retning. Udøvelsen af Maria Montessoris pædagogik fører til en selvudviklingsproces, ikke kun for barnet selv, men også for den voksne behandler, der bringer sin åndelige indstilling ind i forståelsen af barnet og gør det muligt at se på dets udvikling og læring på en anden måde.

Denne artikel er udarbejdet på grundlag af følgende bøger: V. . Maria Montessoris metode til tidlig læring og udvikling af Dmitrieva. Fra 6 måneder til 6 år”, “Montessori-pædagogik” og materialer fra lærernes arbejde og den pædagogiske praksis hos personalet på Solnyshko børnehjem, Kasakhstan.